Hvorfor er moderne kærlighed så f*cking svært?
- Victoria Klostermann
- 17. mar.
- 4 min læsning
Opdateret: 26. mar.
En kortfilm om det moderne kærlighedsliv, Tinder, online dating og De svære intime relationer. Fortalt med masser af humor og en generøs portion selvironi.
Det moderne datingliv er svært. Det ved alle der har forsøgt at kaste sig ud i det. Jagten på den store kærlighed har medfødt både endeløse frustrationer, lange enlige nætter og kortfilmen Maria Elsker for Meget.

Hvad handler Maria Elsker for Meget om?
Maria Elsker For Meget handler om Maria, som skal genfinde sig selv efter endnu et break-up med sin "on-and-off" kæreste Jakob. På sine veninders opfordring kaster hun sig ud i datingjunglen for at finde sin prince charming, men datinglivet i København anno 2024 er ikke særlig inspirerende at være i. Maria ender hurtigt ud i en forbrugskultur, hvor man bruger hinanden for en stund, for så at kassere hinanden igen.
Maria Elsker For Meget handler om hvor svært det kan være at finde kærlighed i det moderne samfund, og hvor let vi glemmer og negligerer os selv i romantiske relationer.
Hvad har din rolle været udarbejdelsen af Maria Elsker for Meget og hvad inspirerede historien?
Jeg er både idéforfatter, manuskriptforfatter og producer på kortfilmen. Og så spiller jeg også Maria.
Idéen til fortællingen kom, da jeg i mange år selv har været lidt af en håbløs romantiker, og imens alle mine veninder kom ind og ud af forhold, så forblev jeg single til min egen ærgrelse. Jeg havde mange samtaler med mine veninder som også selv var frustrerede over datingkulturen, hvor man kan ligge i ske med en fremmed hele natten, for så at skride inden morgenmaden og aldrig snakke sammen igen.
Kortfilmen er en blanding af mine egne og mine veninders oplevelser med dating og kærlighed på godt og ondt.
Hvilke udfordringer kan der være/ har der været I at skabe en historie om moderne dating, kærlighed og intimitet?
Det var først og fremmest vigtigt for os at Maria ikke blev et "offer". Faktum er at denne her "forbrugskultur" går begge veje, og det var vigtigt for os at vise at Maria også selv udnytter de mænd hun føler udnytter hende.
Derudover så var det også enormt vigtigt for os at humoren skulle være så ægte som muligt, ved at skabe enormt relaterbare situationer. Derfor har udviklingen også været enormt sjov, fordi vi har taget imod input fra både skuespillerne og crewet ift. sjove datingsituationer fra deres liv.
Alle mennesker har en datinghistorie som lyder så absurd at det næsten ikke kan være sandt. Netop de historier har vi brugt som inspiration til karaktererne i kortfilmen.
Hvad er/har været den sværeste del i at bringe Maria Elsker for Meget til livet på det store lærred?
Rent produktionelt har det været en udfordring, da vi har haft vanvittigt mange forskellige lokationer og kun 4 optagedage. Derudover var det også enormt vigtigt for os at skabe noget som var enormt flot visuelt. Bl.a. ville vi genskabe skuddet fra Verdens Værste Menneske, hvor alle står stille undtagen hovedpersonen. Vi havde bare ikke en hel by at gøre godt med, vi havde et lille bitte soveværelse, hvor der skulle være ca. 6 spillere + en steadicam operatør. Men skuddet blev mega fedt, så det var det hele værd.
Hvad vil du gerne have at folk tager med sig, efter at have set Maria Elsker for Meget?
Jeg håber at folk kan relatere til Marias historie og kan grine over de absurde situationer hun bliver udsat for og udsætter sig selv for. Jeg håber også at folk kan mærke hjertet i kortfilmen og bliver rørt over Marias rejse fra at være enormt afhængig af et andet menneske, til at turde sige fra og stå op for sig selv.
Kærligheden til os selv er det vigtigste vi har. Og det må vi aldrig lade andre mennesker tage fra os. Vi er selv med til at skabe vores egen happily ever after.
Hvordan går man til et værk som Maria Elsker for Meget? Hvordan balancerer man indholdet mellem personlige historier og universelt genkendelige dating-scener med seeren i tankerne?
Det er faktisk ikke så udfordrende igen. Selv hvis man ikke selv har haft en "Jakob" i sit liv, så kender man måske en der minder om, eller måske har man en veninde som har haft en Jakob. Måske er man selv lidt ligesom Jakob i nogle sammenhænge?
Vi er som mennesker ikke så unikke som vi går og tror. Vi er alle sammen lidt nogle "typer" i sidste ende. Og særligt når det kommer til dating er der mange ting der går igen. Det er derfor vi hele tiden finder på nye begreber som fx "love bomber" der er med til at beskrive en tendens eller en personlighedstype.
Læs mere om Maria Elsker for Meget kortfilmen her.

Vi vil gerne høre fra dig! 👋
Hvad er den værste, sjoveste, mærkeligeste eller mest mindeværdige date du nogensinde har været på?
Skriv din historie til brevkasse@killjoyproductions.com
Vi forbeholder os retten til anonymt at dele og bruge indsendte historier i markedsføringsøjemed.
Klik her, for at læse vores cookies- og privatlivspolitik.
Comments