LØFTET. Et livsbekræftende drama om en lille familie i krise
- Victoria Klostermann
- 18. mar.
- 5 min læsning
Ny kortfilm om aktiv dødshjælp, demens og en families sammenhold

ℍ𝕧𝕒𝕕 𝕙𝕒𝕟𝕕𝕝𝕖𝕣 𝕝ø𝕗𝕥𝕖𝕥 𝕠𝕞?
"LØFTET handler om en families kærlighed til hinanden. En far, en søn og en datter - og et løfte om et valg, der kommer til at have konsekvenser.
Turen går til Lalandia - familiens traditionsrige ferieparadis - selvom søskendeparret ANDREAS (33) og GRY (25) nok er ved at være lidt for gamle til det - men far JENS (63) har insisteret. Hvad søskendeparret og svigerdatteren CAMILLA (26) dog ikke ved, er at Jens - der er begyndende dement - har taget en beslutning, der vil komme til at knuse deres hjerter. Han vil have aktiv dødshjælp og han har brug for deres hjælp for at få det til at ske."
ℍ𝕧𝕒𝕕 𝕙𝕒𝕣 𝕕𝕚𝕟 𝕣𝕠𝕝𝕝𝕖 𝕧æ𝕣𝕖𝕥 𝕦𝕕𝕒𝕣𝕓𝕖𝕛𝕕𝕖𝕝𝕤𝕖𝕟 𝕒𝕗 𝕃Ø𝔽𝕋𝔼𝕋 𝕠𝕘 𝕙𝕧𝕒𝕕 𝕚𝕟𝕤𝕡𝕚𝕣𝕖𝕣𝕖𝕕𝕖 𝕙𝕚𝕤𝕥𝕠𝕣𝕚𝕖𝕟?
"Jeg er idé-forfatter til vores kommende kortfilm LØFTET. Historien udspringer af min egen familiehistorie, og et særligt ønske min far har, som jeg nonchalant fik fortalt henover en familiemiddag.
For min far vil en dag have hjælp til at dø.
Og den hjælp vil han hente fra min lillebror og jeg.
Det kom som et kæmpe chok og stillede mig i et kæmpe dilemma. Jeg er ikke klar til at miste min far, men jeg vil altid gerne hjælpe min far. Jeg har altid vidst at han en dag skulle dø, men jeg havde aldrig forestillet mig, at han aktivt ville vælge døden. Og så kom jeg til at tænke på - hvem lever vi egentlig for; os selv eller dem omkring os?
Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville skrive en film om det. Jeg rakte ud til manuskriptforfatter Bo Dalum, og begyndte udviklingen på en spillefilm. Men i første omgang ville vi teste historien af som kortfilm, og fokusere på det moment, hvor familien bliver præsenteret for farens valg."
ℍ𝕧𝕚𝕝𝕜𝕖 𝕦𝕕𝕗𝕠𝕣𝕕𝕣𝕚𝕟𝕘𝕖𝕣 𝕜𝕒𝕟 𝕕𝕖𝕣 𝕧æ𝕣𝕖/ 𝕙𝕒𝕣 𝕕𝕖𝕣 𝕧æ𝕣𝕖𝕥 𝕀 𝕒𝕥 𝕤𝕜𝕒𝕓𝕖 𝕖𝕟 𝕙𝕚𝕤𝕥𝕠𝕣𝕚𝕖 𝕠𝕞 𝕃Ø𝔽𝕋𝔼𝕋?
"Man skal være opmærksom på, at man bevæger sig ind i et meget betændt emne. Aktiv dødshjælp er enormt tabubelagt og det er ikke så sort på hvidt. Det er svært ikke at tage stilling til, hvad man selv mener bør være rigtigt og forkert, men det er farligt som filmskaber, at fortælle andre hvad der er det rigtige og forkerte - for der er ikke noget rigtigt og forkert, når det handler om aktiv dødshjælp.
Samtidig er der rigtig mange følelser, tanker og beslutninger i hver karakter, så det handler om at holde tungen lige i munden, og holde øjet på bolden, så det ikke bliver en blæksprutte historie med for mange vinkler. Det er en kæmpe udfordring, men en vigtig én - det fortæller bare, at det er en vigtig historie, vi er ved at lave, og som forhåbentligt kommer til at lede op til en samtale.
Derudover bruger vi demenssygdommen. Jeg har selv arbejdet på plejehjem, min oldefar var hårdt ramt af demens, og det er en meget kompleks sygdom. Det er enormt svært, at give et 1:1 indblik i sygdommen, fordi det er så unikt fra person til person. Derfor har vi også været i snak med forskellige demensvejledere, samt taget af egne oplevelser og erfaringer."
Man skal være opmærksom på, at man bevæger sig ind i et meget betændt emne. Aktiv dødshjælp er enormt tabubelagt og det er ikke så sort på hvidt.
ℍ𝕧𝕒𝕕 𝕖𝕣/𝕙𝕒𝕣 𝕧æ𝕣𝕖𝕥 𝕕𝕖𝕟 𝕤𝕧æ𝕣𝕖𝕤𝕥𝕖 𝕕𝕖𝕝 𝕚 𝕒𝕥 𝕓𝕣𝕚𝕟𝕘𝕖 𝕃Ø𝔽𝕋𝔼𝕋 𝕥𝕚𝕝 𝕝𝕚𝕧𝕖𝕥 𝕡å 𝕕𝕖𝕥 𝕤𝕥𝕠𝕣𝕖 𝕝æ𝕣𝕣𝕖𝕕?
"Vi er stadig i pre-produktion, men jeg synes det sværeste - som dog også er endt med at være noget af det rareste - er at have snakket denne 'konflikt' så meget i dybden med min familie. Vi har vendt hver en sten, der er at vende, og har taget nogle valg sammen nu.
Derudover synes jeg det er enormt angstprovokerende at røre ved det her emne, og tænke på, hvordan den vil blive modtaget."

ℍ𝕧𝕒𝕕 𝕧𝕚𝕝 𝕕𝕦 𝕘𝕖𝕣𝕟𝕖 𝕙𝕒𝕧𝕖 𝕒𝕥 𝕗𝕠𝕝𝕜 𝕥𝕒𝕘𝕖𝕣 𝕞𝕖𝕕 𝕤𝕚𝕘, 𝕖𝕗𝕥𝕖𝕣 𝕒𝕥 𝕙𝕒𝕧𝕖 𝕤𝕖𝕥 𝕃Ø𝔽𝕋𝔼𝕋?
"Jeg håber at publikum kommer til at græde og grine. Mærke kærligheden, og får lyst til at gå hjem og give deres tætteste et kram - huske at værdsætte hinanden og livet, mens vi har det.
Men vigtigst af alt, håber jeg at det får folk til at reflektere over, hvad de selv mener om aktiv dødshjælp? At det leder op til en debat - både for de pårørende og for dem som ønsker aktiv dødshjælp."
𝔼𝕣 𝕕𝕖𝕣 𝕒𝕟𝕕𝕣𝕖 𝕗𝕠𝕣𝕞𝕒𝕥𝕖𝕣 𝕃Ø𝔽𝕋𝔼𝕋 𝕜𝕦𝕟𝕟𝕖 𝕘ø𝕣𝕖 𝕤𝕚𝕘 𝕘𝕠𝕕𝕥 𝕚?
"LØFTET er som sagt tiltænkt senere at skulle blive en spillefilm, der kommer til at hedde DET JHØJESTE BJERG
Emnet er for stort til kun at være en kortfilm. DET HØJESTE BJERG bliver en rigtig smuk og vigtig blockbuster-film, som forhåbentlig vil trække folk ind i de lækre nye biografsæder landet over - du ved, de nye bløde sæder hvor man kan trykke på en knap, nærmest ligge ned, og så er der både kopholder til din 0,75 l sodavand OG et lille bord til dine popcorn? Og måske en lille slikpose? Hvis du føler dig lidt (fredags)kæk 🍿
DET HØJESTE BJERG er i hvert fald en film, hvor jeg ville have lyst til at gå i biffen - og jeg ville tage min familie med under armen."
Hvad hvis man først ønsker aktiv dødshjælp, den dag hvor man ikke længere er sig selv? Hvordan kan man på forhånd sige, at det er ens ønske, og understrege det nok til, at andre ved det stadig er det, den dag du ikke er ved dine fulde fem?
ℍ𝕧𝕚𝕝𝕜𝕖 𝕖𝕥𝕚𝕤𝕜𝕖 𝕠𝕧𝕖𝕣𝕧𝕖𝕛𝕖𝕝𝕤𝕖𝕣 𝕖𝕣 𝕕𝕖𝕣 𝕚 𝕥𝕚𝕝𝕘𝕒𝕟𝕘𝕖𝕟 𝕒𝕗 𝕖𝕟 𝕜𝕠𝕣𝕥𝕗𝕚𝕝𝕞 𝕤𝕠𝕞 𝕃Ø𝔽𝕋𝔼𝕋?
"Jeg har altid elsket mit arbejde som SOSU medarbejder. Men jeg ved at jeg i forbindelse med den her kortfilm og det her emne, nok aldrig kommer til få et job i plejehjemssektoren igen - fordi der ville være en opfattelse af, at jeg havde taget en beslutning om, at aktiv dødshjælp burde være lovligt. Det synes jeg er ekstremt ærgerligt - men jeg har også dyb forståelse for det.
Aktiv dødshjælp er som sagt ikke sort på hvidt - derfor ser jeg meget mod Schweiz og deres fremgangsmåde. Der er rigtig mange samtaler med læger, før man for godkendelsen, og du skal selv trykke på knappen, når tiden kommer til, at du får aktiv dødshjælp. Det er ikke alle der kan få det - er du deprimeret, er du demens, eller på anden vis syg, hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt det er ens egentlige ønske, så bliver man afvist.
Men hvad hvis man først ønsker aktiv dødshjælp, den dag hvor man ikke længere er sig selv? Hvordan kan man på forhånd sige, at det er ens ønske, og understrege det nok til, at andre ved det stadig er det, den dag du ikke er ved dine fulde fem? Jeg kunne blive ved. Der er så mange overvejelser, og de er umulige at besvare. Det er derfor, vi ikke kommer til at besvare dem i filmen. Men vi leder op til debat, så publikum kan reflektere over det - alene og med hinanden."
Læs mere om LØFTET her.
Læs Sara og hendes families interview i Kristeligt Dagblad her.
コメント